Hvidovredreng, landsfader og brutal ejer. Lars Rebien rummer det hele

Bomben detonerede for en uge siden, da Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, gjorde brug af sin magt som ejer og fyrede Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, trods modstand fra selskabets bestyrelse og skaffede sig en observatørplads ved bestyrelsesbordet. Siden har hård kritik haglet ned over den 70-årige tidligere topchef i Novo Nordisk – fra eksperter og kommentatorer og på sociale medier. Men er Lars Rebien Sørensen virkelig en ronkedor – en ensom, vred, gammel hanelefant – der i et forsøg på at bevare magten over det selskab, han engang selv styrede med hård hånd, er ved at knuse det? Eller er han helten, der træder til og påtager sig ansvaret for at redde virksomheden og sikre fortsat fremskridt og velstand for medarbejdere, aktionærer og i sidste ende Danmark? Vi skruer tiden tilbage til 9. januar 2017 på Hotel Clarion i Malmø. Lars Rebien Sørensen stod i rampelyset på scenen foran Novo Nordisks 300 øverste internationale topledere. Han var mødt op for at sige et sidste farvel efter 16 år som topchef, fortæller journalist Hanne Sindbæk i sin bog »De Renfærdige – Fortællingen om Novo Nordisk« fra 2019. I hånden havde han en hvid stofpose. Lars Fruergaard Jørgensen, Rebiens arvtager, kom op på scenen. Det var tid til at give stafetten videre. Fruergaard åbnede posen og stod med en mange tusinde år gammel mammuttand i hånden. Lægen H.C. Hagedorn var en af grundlæggerne af Nordisk-delen af Novo Nordisk. Hans far – eller måske var det farfar eller oldefar – havde vundet tanden i kortspil, da han sejlede på Nordhavet. Hagedorns far havde ladet den gå i arv til ham. Siden havde den været i Henry Brennums varetægt fra 1963 til 1990, hvor den kom i hænderne på Mads Øvlisen, da han overtog ansvaret for det nyfusionerede Novo Nordisk. Ti år senere fik den fast plads på Lars Rebien Sørensens skrivebord i Bagsværd. Nu overdrog Lars Rebien Sørensen tandstykket til Lars Fruergaard, som fremover skulle passe på det og virksomheden. Et spørgsmål om selvværd Rebien tilhører en ældre generation af topchefer, som har lært, at det kan være nødvendigt at være hård, hvis man skal føre beslutninger, der kan være ubehagelige, ud i livet. Man skal ikke tale længe med Lars Rebien, før det står klart, at han er en »Hvidovre-dreng«. Dialekten, stemmeføringen og den lidt kække stil deler han med barnefødte Hvidovre-borgere. Det kække, grænsende til småflabede, kan komme til udtryk, når Rebien fortæller en anekdote eller svarer på et kritisk spørgsmål eller bare, når han lige synes. Som regel har han et glimt i øjet, men ikke, hvis noget skal sættes på plads. Når man møder Lars Rebien Sørensen, lyser en vis utålmodighed og trang til at fikse problemer, store som små, i en fart, nærmest ud af ham. Når han først har besluttet sig, går han benhårdt efter målet – og gør, hvad der er nødvendigt. Rebien har ved flere lejligheder - lidt kroket - betegnet sig selv som ikke specielt klog, men hårdtarbejdende og konkurrencemindet. Han vil vinde, som han på et tidspunkt slog fast over for Berlingske. Da han tiltrådte som koncernchef i 2000, satte han sig hurtigt i respekt blandt rækken af erhvervsledere med begyndende topmave og frygt for at stikke ud. Han stillede sig op foran demonstranter på ydre Nørrebro i læderjakke og argumenterede for, hvorfor medicinalindustrien ikke bare kunne afgive rettighederne til aids-medicin i Afrika. Han kørte roadracer i sin fritid, løb maraton i både New York og Berlin og stillede op i langrend i Vasaløbet i Sverige. I et portrætinterview i Dagens Medicin fra 2021 kom han selv ind på en mulig forklaring. »Psykologen vil sige, at jeg har meget lavt selvværd, og at jeg derfor forsøgte at opbygge min egen selvtillid ved at konkurrere med alt og alle,« sagde Rebien til Dagens Medicin. Hvad det skyldtes, kunne han dog ikke svare på, men måske et »iboende selvværd, som siger: 'Jeg er ikke god nok'«. Samtidig konstaterede han dog, at han gennem sin karriere havde mødt mange udfordringer, som ikke havde væltet ham, ligesom han ikke havde noget problem med »at folk opfatter mig på den ene eller anden måde«. Fondsformand stopper topchefen Rebien En af udfordringerne oplevede Lars Rebien, da han som forholdsvis ny topchef i 2004 mente, at Novo Nordisks fremtid lå i at blive solgt til udlandet via en fusion. Dengang var det store samtaleemne – både i og uden for Novo Nordisk – om selskabet kunne overleve ved at stå alene på et medicinalmarked, hvor det ene farmaselskab efter det andet fusionerede. Rebien, der allerede dengang havde en trang til at fikse de problemer, han stødte på, og gennemføre sine planer, var opsat på, at Novo Nordisk skulle finde sammen med et større farmaselskab. I 2004 var Rebien og Mads Øvlisen, der på det tidspunkt var blevet bestyrelsesformand i Novo Nordisk, tæt på at lande en fusionsaftale med et schweizisk selskab. Aftalen ville flytte Novo Nordisks hovedkontor ud af Danmark. Novo Nordisk Fondens bestyrelse sagde nej. Rebien, der er en mand med temperament og kendt for at sige, hvad han mener, rasede over fondens »åbenlyse mangel på tillid« til Novo Nordisks øverste ledelse. I stedet måtte Rebien sikre Novo Nordisks overlevelse ved at få selskabet til at vokse sig stort på nye markeder som USA, hvor Novo Nordisk indtil da havde solgt via en lokal partner. Han lancerede Victoza, der var selskabets første medicin baseret på tarmhormonet GLP-1, som kom til at spille en afgørende rolle for Novo Nordisks succes. Men i 2016 stoppede Rebiens medvind brat. Aktiekursen faldt kraftigt, mens fremtidige indtjeningsmål blev nedjusteret. Og ikke mindst ramlede selskabet ind i en voldsom priskrig på det afgørende amerikanske marked. Lars Rebien Sørensen måtte fyre 1.000 medarbejdere og blev kritiseret for at have fejllæst det amerikanske insulinmarked. En plads i historien? Mens Lars Rebien så ud over forsamlingen af topledere i Malmø den januardag i 2017, tænkte han på, hvordan historien ville bedømme hans ledelsesgruppe, fortæller Hanne Sindbæk i slutningen af »De Renfærdige«. Rebiens forgænger, Mads Øvlisen, havde skrevet sig ind i historiebøgerne ved at få Novo Nordisk til at opstå gennem en fusion mellem Novo Industri og Nordisk Gentofte, og ved at splitte selskabet op igen i Novo Nordisk og Novozymes – i dag Novonesis. Så skelsættende begivenheder havde ikke fundet sted i hans tid som topchef, mente Rebien. Det var godt nok på hans vagt, at Novo Nordisk besluttede at gå ind i fedmebehandling med vægttabsudgaven af Victoza. Det var også under hans regeringstid, at GLP-1-medicinen Ozempic og Wegovy blev sat i udvikling – også selvom Rebien i første omgang ikke havde de store tanker om den nye type behandling mod både diabetes og svær overvægt. Hverken Rebien eller Fruergaard havde på det tidspunkt i 2017 nogen anelse om, hvor meget postyr og opmærksomhed Ozempic og Wegovy ville skabe, hvad det skulle komme til at betyde for Novo Nordisk – og hvilket drama der ville komme til at udfolde sig med de to i hovedrollerne. Flirter med Lars Løkke Afskeden med Novo Nordisk i Malmø betød ikke et farvel til Novo-familien for Lars Rebien. I stedet blev han i 2018 formand for Novo Nordisk Fonden og fondens investeringsselskab Novo Holdings efter Sten Scheibye. Skiftet fra topchef til bestyrelsesformand blev begyndelsen på et nyt liv for Lars Rebien Sørensen, der nu fik tid til at lufte skarpe holdninger i samfundsdebatten, analysere verdenssituationen i dybden og kaste sig ud i nye projekter. Han kastede sig over klimadebatten og advarede i 2019 mod regeringens 70 procentsmålsætning, mens han samtidig flirtede med Lars Løkke og Moderaterne. Han meddelte dog senere, at det ikke var foreneligt med posten som fondsformand at gå aktivt ind i politik. Rebiens forsøg som politisk meningsdanner over en bred front ebbede ud. I stedet blev han mere fokuseret og brugte sin position til i højere grad at bidrage til at løfte samfundsopgaver, som lå inden for fondens formål. Imens voksede fondens økonomiske muskler. I 2018, da han blev formand, udbetalte fonden 1,7 milliarder kroner i støtte. Allerede i 2021 var udbetalingerne oppe på 4,8 milliarder kroner. I 2024 rundede de ti milliarder kroner. Kritikken af fondens magt og indflydelse voksede i takt med fondens størrelse, men Rebien understregede ved flere lejligheder, at fonden går efter indsatsområder herhjemme, hvor Danmark enten har udfordringer eller styrkepositioner, og at det skete i dialog med det omgivende samfund og den siddende regering. En samfundsstøtte Rebiens nye kald, som landsfaderlig samfundsstøtte, blev for alvor vakt, da Danmark lukkede ned første gang under coronapandemien i 2020. Få uger efter at Mette Frederiksen havde lukket landet ned, begyndte de første hvide telte at dukke op rundt om i landet, finansieret af Novo Nordisk Fonden, der havde doneret 250 millioner kroner til etablering af Testcenter Danmark. I portrætinterviewet med Dagens Medicin fra 2021 fortæller det nu forhenværende medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse, klinisk professor Liselotte Højgaard, hvordan hun oplevede Lars Rebien Sørensen. »Jeg husker hans beslutsomme ansigtsudtryk. Han sagde, at vi måtte handle og sikre, at samfundet ikke gik i stå, og så gik han straks i gang med arbejdet. Det er til dels også hans fortjeneste, at vi i Danmark har klaret os så godt gennem krisen,« sagde hun til Dagens Medicin. Få uger senere mødtes Berlingske med Lars Rebien Sørensen. Beslutsomheden var stadig intakt, og han var mere alvorlig, end han plejede. Han fortalte, hvordan hans naboers genvordigheder med at blive testet havde inspireret ham til at gribe ind. Han ville også hjælpe med at finansiere et pandemiberedskab og opgradere forskning i virale sygdomme, som han mildest talt ikke var imponeret af. Atomkraft, ja tak Lars Rebien er helt bevidst om den indflydelse, han har på den offentlige debat. Måske er det derfor, at han er blevet mere påpasselig med, hvilke sager han går ind. Atomkraft er det bedste eksempel. Her handler det både om Rebiens egen sympati for energiformen, og den forstkandidatuddannede Rebiens frustration over al den biomasse, vi dagligt brænder af i Danmark. Men det handler også om at få lavet ændringer, der vil være til gavn for Novo Nordisk og Novonesis. I januar 2023 stillede han først op i erhvervsmediet Finans og talte for atomkraft og uddybede efterfølgende i Berlingske. Dermed satte han gang i en bevægelse, der i disse uger ser ud til at udkrystallisere sig i et begyndende politisk flertal for at ophæve det danske forbud mod atomkraft. De seneste par år har der været forholdsvis stille om Lars Rebien Sørensen. Sammen med hustruen, svenske Charlotte Idun Sørensen, er han flyttet i familiens hus i det sydlige Toscana. Han er fortsat aktiv i en række virksomhedsbestyrelser. Han har afholdt sig fra at kommentere udviklingen i Novo Nordisk, selvom han ikke kunne dy sig for – med glimt i øjet – at sige, »Det var det, jeg sagde. You ain't seen nothing yet,« sidst Berlingske mødte ham ansigt til ansigt i fondens hovedkontor i Hellerup i 2023. Det var en reference til en kæk bemærkning, han kom med på et pressemøde i 2012 i et forsøg på at indgyde sine medarbejdere lidt motivation. Bemærkningen fik han siden smidt i nakken, da han ramte muren i slutningen af sin tid som topchef. Vokser ud af Danmark Det seneste interview, han gav til Berlingske, var i marts 2024, mens aktiekursen stadig havde fart mod stjernerne. Det blev et timelangt interview over en Teamforbindelse til Toscana. Her fortalte Rebien, der som sædvanlig sad og drejede frem og tilbage på en kontorstol, at fonden havde nået en størrelse, hvor den nok var ved at være for stor til Danmark. Berlingske spurgte ham, hvem der ultimativt bestemmer i Novo-familien. Om han er den person, der skærer igennem ved uenighed, i en krisesituation, eller hvis nogen fjerner sig for langt fra fondens værdier? »Det kan du godt sige. Hvis det tidspunkt, hvor man siger, »the buck stops here«, skal personificeres, så må det være hos mig,« sagde Rebien med reference til det skilt, som den amerikanske præsident Truman havde stående på sit bord i Det Hvide Hus. »The buck stops here« er et udtryk for, at man træffer beslutningerne, tager det ultimative ansvar og kritikken for det. Rebien tilføjede, at det typisk ville handle om ting, »som bliver forankret i juridiske vurderinger, som sikrer, at vi ikke kommer på glatis«. Rebien sagde også, at selvom fonden ejer 28 procent af aktierne i Novo Nordisk og sidder på 77 procent af stemmerne på generalforsamlingen, så betød det ikke, at det var fonden, der kontrollerede selskaberne, »for vi ønsker, at selskaberne skal drives af selskabernes bestyrelse og ledelse«. »Ingen har lyst til at have en eller anden onkel, der sidder oppe på tredje sal ude i Hellerup og skal bestemme alt,« tilføjede han. Den negative spiral Siden er Novo Nordisks aktiekurs faldet med 50 procent. Udefrakommende problemer er en del af forklaringen, men Novo Nordisk har også selv bidraget til den negative spiral, ikke mindst med offentliggørelsen af det store, afgørende fase 3-forsøg med vægttabshåbet Cagrisema i december 2024. Novo Nordisk havde igen og igen fortalt markedet, at forventningen var et vægttab på 25 procent, men det endte med 22,7 procent, fordi selskabet helt usædvanligt lod forsøgspersonerne selv bestemme deres dosering. Ingen uden for Novo Nordisk vidste noget om den usædvanlige måde at skrue forsøget sammen, heller ikke Novo Nordisk Fondens bestyrelse, oplyser fonden til Berlingske. Resultatet blev det største kursfald på en enkelt dag i Novo Nordisks historie. Det måske mest bekymrende viste sig imidlertid i løbet af de første måneder af 2025. Novo Nordisk havde fået styr på forsyningskæderne, men væksten i selskabets salg af vægttabsmedicin målt på recepter i USA så ud til at stagnere og måske endda falde. Konkurrenten Eli Lilly derimod har fuld fart på recepterne. Billedet af en ledelse, der var ved at miste grebet, blev ikke mindre, da Lars Fruergaard Jørgensen ved det seneste kvartalsregnskab 7. maj måtte krybe til korset og erkende, at selskabet ikke havde kendt til omfanget af kopikonkurrence i USA. Kopivarianter, typisk fremstillet med tvivlsomme kinesiske ingredienser, fyldte lige så meget som Wegovy på markedet. Det er ikke svært at forestille sig Lars Rebien Sørensen, der ikke bryder sig om overraskelser og dumheder, sidde mere og mere uroligt i sin kontorstol i Toscana, mens ulykkerne regner ned, og indtrykket af, at det sejler i Novo Nordisk, vokser. Kræver mammuttanden tilbage I april i år fik Lars Rebien Sørensen tilsyneladende nok. Det var tid til at sige »the buck stops here« og kræve mammuttanden tilbage – eller i hvert fald kræve, at den blev leveret videre til en anden hurtigere end planlagt. Rebien henvendte sig til Novo Nordisks bestyrelsesformand med fuld opbakning fra fondsbestyrelsen. Men Novo Nordisks bestyrelse var ikke enige i, at Lars Fruergaard Jørgensen skulle sendes på porten i en fart. Det fremgår blandt andet af Berlingskes interview med Fruergaard, umiddelbart efter at fyringen blev kendt. Siden har Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden lukket effektivt ned for kommunikationen og holder sig til den officielle forklaring: Aktiekursens fald, de nylige markedsudfordringer og fondens ønsker. Lars Rebien Sørensen har heller ikke ønsket at stille op til interview i forbindelse med denne artikel. Tilbage står spørgsmålet: Hvad fik Lars Rebien Sørensen til i en alder af 70 år at sætte alt på et bræt og risikere sit gode ry og rygte for at slippe af med en – i øvrigt sympatisk og indtil for ganske nylig feteret og internationalt berømt – dansk topchef i Novo Nordisk? Ovenikøbet på et tidspunkt, hvor selskabet er under pres kommercielt og politisk på sit største og vigtigste marked, USA. Handler det om, at Rebien har udviklet sig til en vrissen gammel bedrevidende hanelefant – en ronkedor – der råt og brutalt tager magten tilbage over sit gamle selskab? Er han blevet onklen på 3. sal i Hellerup, som ingen ønsker sig? Eller er historien langt mere kompliceret? Handler det ikke kun om magt, men om ansvar, eftermæle, arv og forpligtelse – og måske også lidt om temperament? Svaret får lov at blæse i vinden. For nu. Det samme gælder spørgsmålet om, hvad sagen vil gøre ved Lars Rebien Sørensens eftermæle? Får han endelig den plads i historien, han ikke syntes, han fortjente, den januardag i Malmø i 2017? https://www.berlingske.dk/virksomheder/hvidovredreng-landsfader-og-brutal-ejer-lars-rebien-rummer-det-hele